Kanalomlægning 2022 foregår i år over en kort periode, hvor kun enkelte vil få behov for at lave en manuel kanalsøgning på tv.
Som et nyt tiltag vil kommunikation om kanalændringen ske direkte på de af dine tv-skærme / kanaler der berøres af kanalændringen.
Nye tv-kanaler og ny kanalrækkefølge
Som tidligere udmeldt, sker der nedenstående ændringer i YouSee’s faste tv-pakker.
YouSee er i gang med at sende breve eller mail til medlemsadresser med Fuldpakken. Her modtager du information om hvordan du aktiverer Viaplay-appen.
Xee bliver til See
Den 30. december skifter tv-kanalen Xee navn til See, hvilket betyder et kort ophold i sendefladen fra ca. kl. 9.45-11.00. Der vil være et skilt på kanalen, når vi laver skiftet. Du skal ikke selv gøre noget. Ændringen sker automatisk.
See-kanalen vil fortsat vise prisvindende dansk egenproduceret underholdning med YouSee Originals som Sunday og 29 samt topfodbold fra Premier League og Bundesligaen. Med See, som den nye kanal, vil der fra årsskiftet også være serier fra NENT’s store katalog.
Sådan foregår kanalomlægningen 2022
For at sikre at alle medlemmer kan se TV 2 NEWS og TV3Puls allerede fra nytårsdag placeres de 2 kanaler på to midlertidige kanalpladser inden selve kanalomlægningen.
Det betyder, at blot du har vores Grundpakke kan du se TV2 NEWS og TV3 Puls fra 1. januar 2022.
De midlertidige kanalpladser er
TV 2 NEWS på kanalplads 11
TV3 Puls på kanalplads 100
Kanalændring hvis du ser tv via YouSee Tv-boksen
I perioden 4. - 7. januar opdateres YouSee Tv-boksen.
Ændringerne i tv-pakkerne sker automatisk via boksen, og der er ikke behov for kanalindstilling. Tv-boksen sikrer adgang til de nye kanaler.
Kanalændringer hvis du ser tv via TV & Film-app'en
I perioden 4. - 7. januar bliver ændringerne også gennemført på vores web- og app-tjenester: tv.yousee.dk og Tv & Film-app’en.
Kanalændring hvis du ser tv via kabel-tv-stikket, evt også YouSee Kort
Kanalomlægningen er klar fra den 4. januar. Fra den dato kan du lave en kanalsøgning på tv’et og derved få de nye kanaler og korrekte kanalpladser gældende for din tv-pakke.
Fra 4. januar vil TV 2 NEWS eksempelvis være placeret på kanalens nye kanalplads 8.
Som nævnt ovenfor, vil de fleste nyere TV automatiskforetage en kanalsøgning, der sikrer de nye kanaler og kanalpladser.
På få tv modeller kan der være behov for en manuel kanalsøgning.
Fra den 11. januar og i et par uger frem, vil du kunne se et skilt på de tv-kanaler, der er ændret i forbindelse med kanalomlægningen.
På skiltet er der information om, at kanalen er ændret, og at du skal genindlæse dine https:// tv-kanaler på tv’et.
På skiltet er der også henvisning til yousee.dk/kanaler med guides til manuel kanalsøgning.
Skiltet vises fx på TV 2 NEWS, TV3 Puls og de fire CMore-kanaler.
Hent kanaloversigt 2022 her
Oprettet 2/1-2022: